FASTELAVN

 

Fastelavnskostumer, fastelavnstønder, pynt og meget mere

Alt i fastelavnskostumer, tønder og pynt til fastelavnsfest! Stort udvalg i fastelavnskostumer til hurtig levering og i emærket webshop. I denne kategori finder du fastalavnspynt samt fastelavnstønder. Herudove har vi kroner til både kattedronninger og kattekonger.

 

Vores fastelavskostumer dækker alle de ønsker, børnene kunne tænke sig at have til deres udklædning. De kan være alt fra korstogsriddere eller vikinger over klovne og sjove dyr til kirurger eller de sejeste superhelte – og stort set alt ind i mellem! Vi har et kæmpe udvalg til både piger og drenge i alle aldre, så der er også noget til de helt små.

 

 

 

 


{{amount}}

Fastelavn og karneval

Fastelavn - eller karneval, som det hedder i andre lande - er en fest, der på jordens nordlige halvkugle ligger på grænsen mellem vinteren og foråret. Antikkens romere fejrede forårets komme, og de gamle egyptere fejrede, at livets og årets cyklus startede forfra, når Nilen gik over sin bredder. 

 

Det at klæde sig ud og slå til søren har altid været en del af livet - og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet fastelavnskostumer med hvad der sig dertil hører af udklædning og masker for en tid slettede de sociale skel i samfundet. Den simple bonde kunne sidde ved samme bord som herremanden - eller han kunne ligge i samme seng... Løssluppenhed var en stor og vigtig del i denne festtid. Løssluppenheden fungerede som en ventil i en hverdag, der var præget af regler og hårdt arbejde.

 

Karnevalsfesterne var i gamle dage kun for voksne, det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest og hvor det er børnene, der iklæder sig fastelavnskostumer.

Slå katten af tønden

I Danmark har vi rigtig mange skønne og hyggelige traditioner til fastelavn. De mest kendte traditioner er, at vi slår katten af tønden. Der bliver hængt en trætønde op i et loft, der er ofte en sort kat på tønden som dekoration. Derefter stiller alle de udklædte børn op på en række og slår på skift på tønden med en kølle eller et bat, indtil tønden går i stykker. Den der får det første bræt til at falde af bliver kattedronning og den der slår hele tønden ned bliver kattekonge.

 

I gamle dage var det i Europa en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Katte levede derfor livet farligt omkring fastelavnstid, for her puttede man den i tønden, fordi man mente den var månens listige, hellige dyr og skulle ofres inden lysere tider.

 

I Frankrig smed man levende katte i bålet ved midsommer, mens man i Tyskland smed dem i det bål, der var tradition for at brænde ved påsketid - eller også blev de kastet ud fra et kirketårn. I Danmark kom man den sorte kat i en tønde, hvor den blev godt og grundigt mishandlet, mens tønden blev slået i stykker. Det vil sige, at katten i Danmark kom i fastelavnstønden.

Kattedroninger og kattekonger

I dagens Danmark er der typisk en krone til den, der slår bunden ud af tønden (så slikket falder ud) og en anden krone til den, der slår det sidste bræt ned. Der er dog ikke helt konsensus for, hvad der er vigtigst og dermed er det ikke klart, hvad der medfører kattekongetitlen og hvad der udløser kattedronningetitlen. Der er tendens til et flertal for, at den der slår det sidste bræt ned bliver kattekonge. Men da nogen ser det som en større begivenhed, at slikket kommer ud, så er det disse steder den der slår bunden ud af tønden, der bliver kronet som konge.

 

Derudover er der et hav af andre variationer, der f.eks. bytter det at slå bunden ned ud med at slå det første bræt løs. Det kan så både være konge/dronning, og her er det så typisk det sidste bræt (første/sidste) der udløser den anden krone. Atter andre ser kun det med bunden som vigtigt (så er slikket ude), og derfor bliver den der får dette til at ske konge, og dronningen er så enten den der slog lige før, som gjorde det sidste forarbejde, eller den der står bagved, som blev snydt for det næste slag. Der er endda nogle steder, hvor kongen selv vælger sin dronning.

Fastelavnsris

Fastelavnsriset var førhen et bundt friske birkegrene pyntet med udklippede figurer, som om morgenen fastelavnssøndag blev brugt til at vække forældre ved at slå på sengen og som giver frugtbarhed. Nogle steder risede man også husdyrene på gården for at give dem frugtbarhed. I dag er der ikke længere udklippede figurer på fastelavnsriset, men slik - og riset stilles til pynt og bruges ikke til at slå hverken dyr eller forældre med.