PIRAT KOSTUMER
Shop nu
Ohøj Sørøver - Vil du gerne holde en rigtig piratfest? Har dit barn fødselsdag og elsker han eller hun pirater og sørøver prinsesser? Vi har alt, hvad du skal bruge til en rigtig piratfest her på siden. Vi har skræmmende pirat kostumer, drabelige sværd og pistoler og selvfølgelig en næsten rigtig skattekiste. Skal det går vildt for sig, når piraterne fester, så finder du her al den udsmykning, du skal bruge, for at de føler sig hjemme.
Årene 1690-1730 betegnes ofte som piraternes guldalder. Da var her de store europæiske krige blevet afløst af relativ ro og livlig handel med kolonierne. De tungt lastede handelsskibe, bragte varer hjem fra de oversøiske besiddelser til Europa, udgjorde et relativt nemt bytte for Pirater. Men pirater har reelt set gjort verdenshavene usikre lige fra oldtiden til i dag, og flere af dem har bidraget til at strø romantik over et stykke barsk hverdag i historien. Nedenfor har vi listet de meste kende pirater se listen igennem og se hvor inspirationen kommer fra til Jack Sparrow samt serien Black Sails
John Rackham startede sin karriere som kvartermester på et pirat skibet kommanderet af Charles Vane, en pirat, der opererede ud af New Providence, Bahamas. I slutningen af 1718 affyrede Vane kanonerne mod et fransk skib, som han hurtigt efter opdagede var et franskkrigsskib. Vane mente at tilbagetog var den eneste mulighed men besætning var uenig, og den næste dag blev Rackham valgt til kaptajn. Calico Rackham tilbragte flere måneder med at krydse rund i Caribien og havde stor succes med at angribe mindre fartøjer, som hans lille sloop kunne overmande. Han brugte kaldenavnet Calico Jack, efter den farverige calico bomuldstøj han havde på. I december kaprede han et temmelig lastet handelsskib kingston. Port Royal Jamaica indsatte flere handelsfolk for at gøre en ende ham. Tre måneder senere fandt de Rackham ved Isla de los Pinos syd for Cuba, stadig i sit skib med Kingston forankret tæt ved siden af; Rackham og de fleste af hans besætningsmedlemmer drog i land, mens deres skibe blev overmandet . I slutningen af foråret 1719 vendte Rackham tilbage til New Providence og modtog en Royal Pardon fra guvernør Woodes Rogers.
Anne Bonny var datter af en velstående advokat i de amerikanske sydstater. Han havde fået hende med en stuepige, og for at det ikke skulle skade forretningen, lod han Anne vokse op forklædt som dreng. Omkring 1714 stak hun af fra hjemmet, og turede Caribien sammen med en fattig sømand. De sluttede sig til John Rackham, en af tidens mest hotte piratkaptajner,.
Da Rackham begyndte en affære med Anne Bonny, blev pardon hurtigt glemt. Rackham vendte tilbage til sine tidligers vaner og med sig tog han Bonny iklædt som en mand. Rackham og Bonny brugte over et år at angribe små fartøjer rundt om Vestindien En britisk sloop ledet af piratjæger kaptajn Jonathan Barnet fandt dem i den vestlige ende af Jamaica, mens besætningen var fuld og ikke kunne kæmpe imod. Bonny forsøgte at sejle skibet væk, men det blev hurtigt overhalet. Hele besætningen blev hurtigt anholdt og taget med til Jamaica for at blive anklaget for pirateri. De blev alle dømt til hængning, men da det viste sig, at Anne Bonny var gravid, kunne hun ifølge engelsk lov ikke henrettes. De historiske kilder nævner intet om hendes videre skæbne.
Sir Henry Morgan var en walisisk pirat, der blev kendt som leder af sørøvere og pirater i Caribien. Han blev guvernør på Jamaica fra 1675. Morgan blev ifølge overleveringen kidnappet i Bristol og solgt som slave til en plantageejer på Barbados, hvorefter han kom til Jamaica hvor han blev gift med sin kusine. Han var sandsynligvis den kaptajn Morgan, der slog sig sammen med Christopher Myngs flåde i 1663og deltog i togt, der erobrede de spanske bosætninger Trujillo og Granada i 1666. var Morgan leder af et skib, der overtog Old Providence.
Guvernøren af Jamaica, Sir Thomas Modyford, gav i 1688 Morgan opgaven at tage spanske fanger på Cuba for at afsløre detaljerne om et truende angreb mod Jamaica. Med ti skibe og 500 mand gik Morgan i land på Cuba, erobrede og hærgede Puerto Princippe og sejlede derefter mod den befæstede og godt bevogtede by Puerto Bello i Panama.
Det siges, at Morgans mænd brugte fangne præster som levende skjold, da de erobrede den tredje og vanskeligste fæstning. Det lykkedes Morgan at presse en løsesum ud af den spanske guvernør på Panama. Ekspeditionerne gik imidlertid langt ud over den opgave, Morgan havde fået. Selv dækkede han sig ind under, at det for nødvendigt for England at have frie hænder til at angribe spanierne overalt, hvor det var muligt. I London hævede de, at de ikke var vidende om hændelserne. Morgan fik imidlertid et nyt opdrag mod spanierne. Det udførte han ved at hærge de cubanske kystområder. I marts 1667 gik det ud over Maracaibo i Vensezuela , hvis beboerne var flygtet, da de opdagede de engelske skibe. Morgan tilbragte en del uger i bosættelsen Gibraltar ved indsøen Maracaibo, hvor han torterede flere af de rige beboere for at få afsløret, hvor rigdommene var skjult. Da han kom tilbage til Maracaibo, lå der tre spanske skibe og spærrede adgangen til Det caribiske Hav. Det lykkedes Morgan at ødelægge dem, at få betydelige mængder skatter med fra et af de spanske skibe, der var strandet, ligesom han fik et stort beløb for at forlade området.
Han blev derefter øverstbefalende for alle krigsskibe på Jamaica. Efter at have hærget både kyst og land på Cuba, drog Morgan mod Panama. Her generobrede han Santa Catalina i 1670 og senere også fæstningen Chagres med det resultat, at 300 i garnisonen blev dræbt. Det lykkedes ham at besejre en styrke, der var langt større end hans egen på 1.400 mand. England sluttede fred med Spanien, og til trods for at Morgan tidligere havde modtaget kongens velsignelse for sine handlinger mod spanske interesser, blev han arresteret og sendt til England i 1672, hvor han blev anklaget som pirat. Kong Karl sen 2. af england hørte imidlertid om Morgans bedrifter, adlede ham i 1674 og lod ham returnere til Jamaica, hvor han blev viceguvernør.
Forfatteren J. M. Barrie (1860-1937) nægtede at afsløre forbilledet for Kaptajn Klo, skurken i hans roman om Peter Pan. Det ville udløse en skandale, påstod han. Litteraturforskere gætter på, at det kan være en blanding af en studiekammerat fra Eton og Christopher Newport. Denne var engelsk pirat kaptajn i 1600-tallet, en veluddannet gentleman, og en hård hund når han angreb spanske skibe. Under nærkamp mens han erobrede en spansk galeon mistede Newport mistet højre hånd og erstattet den med en jernkrog, hvilket gjorde ham både kendt og berygtet. Trods dette i næsten tyve år fortsatte Newport med pirat togter.
Sir Francis Drake var den første englænder som sejlede jorden rundt fra 1577 til 1580, Han angreb og plyndrede enhver spansk besiddelse på sin vej
Dronning Elisabeth den første. finansierede rejsen, da hun havde en stor interesse i at forstyrre det konkurrerende Spanien på alle tænkelige måder. Men når den spanske ambassadører opsøgte hende i London, beklagede hun Francis Drakes opførsel. I England er Sir Francis Drake stadig en folkehelt, mens spanierne betegnede ham som ”un corsario” – en pirat, eller sørøver.
Han var en hel del bedre end rygte siger. Den notoriske engelske pirat Edward Teach også kendt som sortskæg opererede i Caribien og langs den amerikanske østkyst en kort tid fra 1717 til 1718. Han fik borgerne i Charleston til at betale en kæmpe løsesum, mod at han hævede belejringen af byen. Han plyndrede talrige handelsskibe, men han forsøgte altid at undgå vold og etablerede i stedet hvad man ville kalde et frygtindgydende udseende. Et stort sort skæg gav ham sit berømte tilnavn, og for at skræmme sine omgivelser yderligere bandt han lunter i kanten af sin hat, så den lignede en bombe. Den 22. november 1718 blev han dræbt i kamp mod en deling soldater. Privat omgik Sortskæg overklassen, og det er aldrig blevet bevist, at Sortskæg dræbte et eneste menneske.
Bartholomew Roberts (1682-1722) glemte aldrig sin tid som matros i den engelske handelsflåde. Månedslønnen på 3 pund rakte bare ikke helt til den luksus, han drømte om. Så han slog sig på sørøveri i Caribien. Og han var absolut en af tidens bedste. I de fem år han var aktiv, kaprede han 470 handelsskibe, og hver gang det trak op til kamp, tog han sit fineste tøj på. Efter hver erobring slap han festen løs ombord på piratskibet Royal Fortune - men inden for nogle meget fastlagte rammer. Mændene måtte under ingen omstændigheder bære våben, mens rommen flød, de måtte ikke spille om penge, og hvis nogen bragte kvinder ombord blev de straffet med døden. Klokken otte om aftenen skulle alt lys være slukket, og de som ville drikke videre, skulle gøre det på skibets mørke dæk. Selv drak han ikke, men foretrak en kop te af bedste kvalitet. Bartholomew Roberts er kendt som ham der opfandt pirat kodekset.
Den franske pirat Emanuel Wynne nævnes i den tidligst kendte kilde, der beskriver piratflaget. Et engelsk orlogsfartøj løb i 1700 på ham ved Kap Verde ud for Afrikas kyst.
Piratkaptajnerne var inormalt interesserede i at komme lettest muligt til byttet og brugte derfor drabelige flag og effekter til at skræmme handelsskibenes besætninger, så de overgav sig helst uden kamp. Wynne brugte kraniet og de korslagte knogler, som senere blev det almindeligste piratflag. Han havde også et timeglas på sit flag for at fortælle sine ofre, at deres tid var ved at løbe ud, hvis de ikke makkede ret.
Den engelske dronning Elisabeth I Opretholdt en hel flåde af individuelle skibe, der med hendes godkendelse bedrev pirateri på verdens havene. Disse skibes kaptajner hed ”The Sea Dogs”. Francis Drake var en af dem, og kommandanten var John Hawkins (1532-95), der som den første englænder supplerede indtægterne fint ved også at drive slavehandel.- John Hawkins er kendt som manden, der etablerede den profitable trekantshandel i forbindelse med slavetrafikken.
Fire år som spansk galejslave lagde grunden til dyb hævntørst i den unge hollandske søofficer Piet Hein. Da han blev købt fri i 1602, gik han gladelig ind på at blive piratkaptajn. Han havde statens godkendelse til at overfalde spanske handelsskibe, hvilket var en del af 80årskrigen (1568-1648) mellem Nederlandene og Spanien. Han opretholdt streng disciplin ombord på sine skibe, og han behandlede sine fanger med stor respekt. Når han skulle udføre større opgaver, gik han dog ofte i samarbejde med ”rigtige” pirater – som f.eks. den jødiske Moses Cohen Henriques, der var langt mere brutal..
Som barn var Edward Low en simpel lommetyv fra Londons travle gader. Han endte som en de mest brutale pirater verden endnu har kendt, da han fra 1721 til 1724 overfaldt mindst 100 handelsskibe i Caribien og langs Nordamerikas kyster. Han torterede gerne sine fanger, bl.a. ved at binde deres hænder med tjærevædet tov, som han satte ild til, eller ved at hejse dem op i masten for at lade dem falde hårdt mod dækket. De skibe, han ikke brændte, efterlod han på havet uden rigning, vand og forsyninger. Forfatteren Arthur Conan Doyle har beskrevet Low som ”en desperat mand af hidtil grotesk brutalitet.” Lows vildskab fik stormagterne til at sende flere krigsskibe til området, hvilket blev begyndelse på enden på de caribiske piraters guldalder.